lørdag den 27. juli 2013
Vores nye ven Gumse
Vi har fået en lille ny ven. En lille fugle der kommer og tigger mad hver dag siden vi ankom. Vi ved ikke om det er en unge der endnu ikke har lært at klare sig selv. Den kommer helt hen til os og pipper på den mest ynkeligt måde der skær i en hver hønemors hjerte. Så nu er jagte gået ind på insekter til Gumse:0)
Snorkling
Det er utroligt flot at snorkle her i Kroatien især her ved klipperne på øen. Vandet er helt klart og man kan se bunden selvom der er vildt dybt. Der er små koraler og en masse fisk med striber, dog ikke så farvestrålende som pausefisk. Her vrimler også med søpindsvin så badesko er en nødvendighed.
Opdagelsesrejsende
I går tog vi på opdagelse på må og få på øen. Med badetøj og madpakke kørte vi rundt på de helt små veje og ledte efter en øde strand vi kunne bade ved. For enden af en støvet smal grusvej - fandt vi en lille nærmest ufremkommelig sti ned mod vandet. Her fandt vi en lille vig med et klippeplato ned til vandet. Her slog vi lejer for eftermiddagen og nød vores medbragte mad og drikke. Herefter var vi i vandet for at snorkle.
Køretur på Hvar
Vi skulle fra færgelejet på Hvar køre 80 km til toppen af øen. Puhhhh hvor nervepirrende - det foregik på smalle snoede vej med utrolig stejle kanter og kun en sparsom forekomst af autoværn. Det var næsten ikke til at komme til i bilen for lysegrønne grise og snemænd. Det værste er at vi skal samme vej tilbage.
Så gik turen mod Hvar
Efter fem dage på camping solitudo i Dubrovnik - var det tid til at bryde op og sætte næsen mod øen Hvar. Efter en snørklet men smuk køretur nordpå ankom vi til Drevnik hvor færgen til Hvar går fra. Vi måtte vente en time på næste færge da den første ikke havde plads til os - men det var billigt sluppet også prisen var nogenlunde rimelig 360 kuna (ca det samme i kr). Turen over tog en lille time og var en urolig smuk oplevelse.
onsdag den 24. juli 2013
Frisk igen
Emil var stadig lidt sløj da vi var inde i byen i går. Så da vi andre spiste pizza tog han et hvil
Vand hoppeborg
Ungerne var i hvad de vil betegne som vand slaraffenland. I går var de en hel time på en stor hoppeborg ude på vandet - men det var jo ikke nok, så i dag måtte vi afsted igen denne gang i to en halv time.
Bymuren i Dubrovnik
I går sidst på eftermiddagen tog vi bussen ind til den gamle bydel af Dubrovnik. Det i sig selv var noget af en oplevelse - vi havde helt ond i hænderne af at holde så stramt ved. De kører sku som gale. Vi startede vores bytur med vandring på bymidten hele vejen rundt om byen - en tur på omkring en time - ikke en tur for gangbesværede og rastløse dovne unger;0). Men for os gamle er rigtig god og smuk oplevelse. Billeder derfra kan i se når vi kommer hjem, de er mange og taget med Jespers telefon.
mandag den 22. juli 2013
Skidtmads (matkat;0)
Desværre startede fødselsdagen ikke så heldigt. Vi fløj ud af senge tidligt i morges for Emil kastede op. Øv hvor træls at starte dagen med at sidde med hovedet i vaskebaljen, mens vi andre spiste morgenmad. Efter utallige ofringer han nu fået noget kvalmestillende vi heldigvis havde med, så nu går det lidt bedre.
Hip hurra
Jesper har fødselsdag i varmen. Vi har lavet morgenbord med rundstykker, kaffe og croissant'er og selvfølgelig flag
Uuhhhhmmmmm is
Isen er vare god her - koster næsten ingen ting - 7 kr pr kugle og så har de her givet den ekstra gas
På farten igen
Efter fem dage på Camping Solina er vi på farten igen. Vi kører de ca 300 km til Dubrovnik som ligger i den sydligste del af Kroatien. Turen går gennem Bosnien-Hercegovina kun ganske få kilometer så er vi i Kroatien igen - sjov opdeling;0)
Vandpjask
Ungerne køler af i poolen på Camping Solina. Vandet er godt nok saltvand fra havet men med dykkerbriller gør det ikke så meget
Arbejdslejer
Hvor er det skønt med så store unger - de klarer snildt opvasken. Dog med formaningen om at de ikke må blive uvenner:0)
Kroatisk kirkegård
I Sibenik var vi på udkig på en kirkegård - vi tror de må have tænkt at de døde skal have den bedste udsigt.
Sibenik
Den første campingplads vi var på lå tæt ved byen Sibenik - en rigtig charmerende gammel by med smalle gader og lige ned til vandet. I lystbådhavnen så vi den største sejlbåd vi nogen sinde har set. Gad vide hvilken rig skiderik det ejer det.
Billede kommer snart
søndag den 21. juli 2013
Taget røven på
Det er ikke alt der er billigt her i Kroatien - bestilte fisk på restauranten på pladsen - var ikke lige opmærksom på at man at man betaler per kilo, så 500 kr for en grillet fisk - snydt igen
fredag den 19. juli 2013
Mandag den 15. Juli
Klar til sidste etape af turen - 281 km igen. For at komme på motorvejen igen, blev vi ledt af de mindste veje og lige som vi troede de ikke kunne blive smallere dukkede motorvejstilkørslen ud af det blå. Skæg tur vi ikke ville have været foruden - vi fik set den landlige side af Kroatien.
Søndag den 14. Juli
Godmorgen! Så er vi friske og udhvilet til endnu en køre dag. Vi mangler ca 850 km, så vi håber at vi kan nå et godt stykke i dag, vi ikke skal køre så langt i morgen. Endnu en gang tak til Garmin - det var ingen sag at komme til motorveje igen efter vores overnatning.
Juhhuuu efter den lange tur gennem Tyskland vakte det jubel da vi krydsede grænsen til Østrig.
Så kom bjergene! Hvis Tyskland er fyldt med vindmøller, så er Østrig fyldt med tunneler - vi køre lige ud af den ene for at køre ind i den næste.
Hallo - Croatia - vi bestemte os for at finde en camping plads med 300 km igen til målet. Og sikke en plads! Trods noget af en mystisk vej hertil har vi fundet et lille paradis ved en flod. En skam vi kun skal være her en nat, men vi hygger os mens vi er her. Aftensmad på en lille restaurant lige ned til en lille vandmølle i floden. Og hvad der er endnu bedre en øl koster kun 9 kr - waij! Det er virkeligt billigt her. En liter vin 60 kr - det tegner godt.
Lørdag den 13. Juli
På farten igen - tak til Garmin - sparede os for at holde i kø i 50 minutter. I stedet fik vi set lidt af den tyske natur.
Det er sindssygt så mange vindmøller der er i Tyskland - det ser helt skræmmende ud.
Sidst på dagen nåede vi til det sydlige Tyskland - alle klappede da vi kom under de 1000 km til målet. Vi synes at vi var så godt med at vi ville finde en campingplads at overnatte på. Vi fandt en lille plads nogenlunde tæt på motorvejen og slog lejer der for natten. Vi håber på en rolig nattesøvn uden støj fra kølevogne og andre larmende køretøjer.
Fredag den 12. juli
Så kom vi afsted, næsten til tiden. Klokken 14 trillede vi ud af byen. Rart for engang skyld at komme afsted i god tid. Lidt nord Hamborg indtog vi vores aftensmad i campingvognen - pulled pork i burgerboller - hvem siger at camping mad er kedeligt? Efter maden kørte vi videre til Soltau, hvor vi overnattende på en rasteplads - hvor ligger man da skønt på vores nye madrasser!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)


























